Handicap og Seksualitet

Mette Justsen er 37 år, har muskelsvind og er uddannet sexolog bl.a. for at nedbryde de tabuer der stadig er om handicap og seksualitet.

Med Mette kan du snakker om:
At være handicappet eller have et handicap
Folks holdning vedr. handicap og seksualitet
Hvordan folks fordomme overkommes
De 5 kærlighedssprog
Kærlighed, seksualitet og handicap
Livsbekræftende seksualitet
Mød Mette i foyen hvor hun er sammen med SEX & SAMFUND på Erotic World lørdag d. 6. april kl. 16:00-19:30

UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen udtaler bl.a.: Oplægget var tankevækkende, informativt, direkte og sjovt og lagde op til mange gode spørgsmål.”

Mette Justsen er fra 1981

Er uddannet professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, certificeret sexolog og parterapeut.

Mette fortæller “Det virker måske som en spøjs kombination, med alle mine uddannelser, men i min beskæftigelse med sundhed, kan jeg konkludere, at et godt sex- og kærlighedsliv er en vigtig ingrediens for at opnå sundhed, som ikke må overses.

Jeg har valgt at arbejde som rådgiver, da jeg finder det mest motiverende og inspirerende. Da jeg besidder en stor indfølingsevne og er særdeles åben overfor andre mennesker skaber jeg nemt tryghed i rådgivningen.”

Medlem af Dansk Sexologforening

Mette Justsen er medlem af Dansk Sexologforening, hvilket sikrer dig en kompetent og kvalificeret terapeut.

Som sexolog er hun bl.a. uddannet indenfor coaching og kognitiv terapi. Det gør, at hun kan hjælpe jer, der ser kærlighedslivet som en stor udfordring, med at tage store og små beslutninger, så I bedre kan tage ansvar for jeres eget liv og dermed få styr på tingene.

Derudover har hun også erfaring med en masse øvelser, som gør det nemmere at komme ned i kroppen og blive fri, så du får nemmere ved at nyde dig, din partner og ikke mindst dit sexliv.

Læs mere om Mette Justsen www.sundogsexet.dk