Fetich & Kinks – Med ærlighed kommer man mest!

Dagens pornofix er overstået. Men det var ikke almindelig porno jeg så på. Jeg ledte specifikt efter videoer hvor pigen, eller endnu bedre pigerne, havde jeans på. 

Hvorfor dog det tænker du? 

Svaret er enkelt: Jeg har en fetich for jeans! 

Også kaldet cowboybukser på godt dansk. Jeg tænder simpelthen seksuelt på jeans. Jeg tænder både på at piger har dem på, og på selv at have dem på. Jeg elsker at have sex med en pige mens hun har jeans på, og jeg elsker at have sex mens jeg selv har jeans på. Når jeg har sex med mig selv, har jeg også gerne jeans på. Jeans er min seksuelle katalysator.

 

En let fetich

”Jeans” er faktisk en ret let fetich at have. Ingen ser noget mærkeligt i at jeg selv går i jeans, og ingen ser noget mærkeligt i at piger og alle andre går i jeans. Hvis man tænker på hvor mange mennesker der dagligt går i jeans, tror jeg faktisk at det er verdens bedste og letteste fetich. Heldige mig!

Det skal lige nævnes, at fordi jeg ofte går i jeans, så render jeg ikke rundt og er liderlig hele tiden. Det er lige så meget en normal beklædningsgenstand til hverdag. Men er der optræk til noget intimt eller frækt, så er jeg allerede påklædt til maksimal nydelse – og det er da smart!

Men så heldig har jeg ikke følt mig det meste af mit liv. Det er først nu, hvor jeg har fået arbejdet med den skam jeg bar rundt på i forbindelse med min fetich, at jeg endelig føler mig fri og at det bare er helt ok at have den.

I august 2017 forliste mit tredje ægteskab af forskellige årsager. Én af årsagerne var jeans. Resten var et mix af dårlig kommunikation omkring ”dine og mine” børn, samt mangel på forståelse for hinandens forskelligheder.

I månederne efter begyndte en ny jagt efter en ny kvinde. De piger jeg mødte, havde alle fået at vide på forhånd, at jeg havde en fetich for cowboybukser. Det var blevet vigtigt for mig at få den besked afleveret på forhånd. Så kunne det i hvert fald ikke komme som en overraskelse. Selv om jeg var blevet bedre til at fortælle piger om mine lyster, følte jeg alligevel en del skam i forbindelse med min fetich. Jeg havde en følelse af at det hele ville være meget lettere hvis jeg enten ikke havde min fetich, eller hvis jeg tændte på noget andet, fx lak og læder. For ligesom at små SM-lege er blevet helt acceptable i vores tid, nærmest normen, så har det at være til ”lak og læder” også altid været noget de fleste ligesom kunne acceptere, og måske endda forstå. Men jeg havde en følelse af at jeans var en meget mærkelig ting at tænde på. I en periode prøvede jeg at få afløb for mine tanker og frustrationer i diverse online-fora og på hjemmesider for kinky og sexsøgende mennesker. Her var feedbacken umiddelbart ret god og støttende. Det samme var pigernes tilbagemeldinger på fx Tinder. Der var ikke nogen der som sådan rynkede på næsen af min lyst. Flere mente der var harmløst og nærmest ”kært”. Men hvorfor havde jeg det så stadig så sært med det?!

I bilen hørte jeg ofte podcasts, og da den podcast jeg lyttede til, ikke havde flere afsnit, var min podcast-app så venlig at anbefale nogle andre podcasts, som jeg måske kunne være interesseret i. En af dem var Joan Ørtings podcast med sex-terapi. Så dem måtte jeg høre et par stykker af. De var ganske gode og spændende, og jeg hæftede mig ved at man kunne skrive ind hvis man gerne ville være med i et afsnit og selv få terapi med Joan – for åben mikrofon.

Jeg mindes jeg tænkte ”skide være med det”, og så forfattede jeg en mail til Joan, hvor jeg fortalte om min fetich og gjorde hende opmærksom på at jeg gerne ville være med og tale med hende om det.

Få dage senere blev podcasten optaget, og ugen efter var den online. Den kan vist stadig findes, og har den fængende titel: ”Knalder i jeans”.

Jeg tænker at titlen nok skulle tiltrække lyttere, og der er jo helt fint. Men der er jo så meget mere i det end bare ”hey, her er en gut der knalder i jeans..”.  

Det gør jeg godt nok også (knalder i jeans), men for virkeligt at forstå hvad min fetich handler om må jeg tage dig med tilbage til min barndom.

Michael – 7 år

Da jeg var 7 år gammel, boede jeg med min far, min stedmor og hendes ældre datter i Nykøbing Sjælland. Jeg havde boet sammen med min far siden mine forældre blev skilt da jeg var 3 år gammel. Min far og hans kone arbejdede meget, og som jeg husker det var jeg meget overladt til mig selv. Men det gjorde ikke noget da jeg var meget idé- og initiativrig, og altid havde nemt ved at finde på noget at tage mig til. Fx holdt jeg rigtig mange loppemarkeder foran vores hus.

Min far var en dejlig og sød mand. Han kunne ikke blive sur – jeg så det i hvert fald aldrig. Hans kone var konstant sur og tvær. Det er i det mindste sådan jeg husker det. Min sted-storesøster var 7 år ældre end mig, og jeg husker hende som rigtig sød og en spændende teenager.

Jeg så meget til min farmor og farfar sammen med min lidt ældre fætter. En dag som 7-årig tog min farmor og farfar, min fætter og mig med i biografen. Vi skulle se filmatiseringen af Ole Lund Kirkegaards ”Gummi Tarzan”. 

Den film ændrede min verden! I Joan Ørtings podcast med mig, prøver hun at give et bud på hvor min fetich for jeans kommer fra. Et bud var at den måske stammer fra dengang hvor jeg som 3-årig oplevede min mor og far skulle skilles, og at jeg måske havde klamret mig til hendes ben med cowboybukser på. Det lyder plausibelt, men jeg kan desværre ikke huske så lang tid tilbage. Så om det har noget på sig, finder vi aldrig ud af. Men jeg kan godt grave minder frem fra da jeg var 7 år. 

Der gik jeg i 1. klasse i Nykøbing Sj. Jeg mindes at have fået oplæst bogen om Gummi Tarzan som lille, og nu havde jeg set filmen. Jeg kan huske jeg var meget fascineret af de magiske kræfter han fik efter en tur i den store blå container. Jeg tror samtidig at jeg identificerede mig meget med stakkels Ivan Olsen, som var meget alene og som fik en spændende ven i ham den voksne mand, der kunne køre den store kran og som gav Ivan en flot drage i fødselsdagsgave. Jeg mindes at jeg selv ønskede mig en drage efter filmen. Men den scene der har sat sig allerdybest i mig, er den hvor de store drenge slæber Ivan afsted i arme og ben og giver ham buksevand. Da gårdvagten opdager dem, slæber de ham med ind på toiletterne og låser ham inde der.

Jeg er overbevist om at netop den scene gav mig min fetich. 

For ”jeans” er kun den halve sandhed. I virkeligheden har jeg en fetich for våde jeans. Jeg tænder seksuelt på selv at få våde jeans – og helst mod min vilje.

I min research, har jeg blandt andet læst om en kvinde der havde fået en fetich for fødsler. Den havde hun fået da hun i tv så en film med en kvinde der fødte, og manden ved hendes side, gav hende den omsorg hun så desperat selv længtes efter. Eksemplet viser, at jeg ikke er den eneste der har udviklet en seksuel tiltrækning til en ting eller en situation ved at se en film.

Som 7-årig var jeg ikke bevidst om hvad filmen og specielt buksevandsscenen havde gjort ved mig. Men nu hvor jeg tænker tilbage, kan jeg finde adskillige tråde til min nuværende seksualitet. For der er flere elementer som jeg genkender i hvad jeg tænder seksuelt på i dag. Tvang og ydmygelse tænder jeg fx også meget på. Det med at blive taget og båret i arme og ben, vækker stærke seksuelle følelser i mig. Det eneste fra den scene som jeg ikke har noget forhold til, er gummistøvlerne der blev fyldt med vand. Men ordet ”buksevand” kan nærmest drive mig til vanvid, og jeg har i mange år undgået at bruge netop det ord.

Når jeg tænker tilbage kan jeg se, at filmen har gjort mange ting ved mig. Ofte var jeg på fritidshjem om morgenen inden jeg skulle i skole. Jeg mindes hvordan jeg jævnligt sneg mig op på 1. sal, hvor der ikke var åbent om morgenen, for at kunne udføre små ritualer med en snert af ydmygelse over sig. Fx stoppede jeg ofte en masse toiletpapir ned i mine bukser (som var cowboybukser). Som jeg husker det, gav det mig en eller anden følelse af noget der strammede omkring skridtet og det var ydmygende. Bukserne fik også lidt vand rundt omkring, dog ikke mere end at det ikke var noget man lagde mærke til. Tror jeg i hvert fald.

Jeg husker også tydeligt hvordan en af min klassekammerater en dag kom ind i klassen med meget våde bukser bag på. Han havde fået 1 krone for at sætte sig i drengenes urinal. Jeg husker følelsen af at det ville jeg også have, så jeg opholdte mig meget omkring toiletterne i dagene efter, dog uden ”held”.

En dag efter skole, kom min sted-storesøster hjem fra skole med pladdervåde bukser (også jeans), og fortalte at hun havde fået buksevand fordi hun havde fødselsdag. Jeg husker ikke så meget andet end at jeg var voldsomt interesseret i hvordan det var gået for sig.

Jeg kan nu se, at det i virkeligheden var buksevand, inkl. ydmygelse og tvang, der var det som jeg fik seksualiseret. 

At det blev til en fetich for jeans alene også, har været en tilpasning fra min side for lettere at kunne have og udleve min fetich uden at rende rundt med våde bukser altid. Jeg tænker det skyldes min følelse af at blive ydmyget ved fx at have flere par jeans på, der førte til at et par jeans alene også kan gøre det for mig.

 

Opvæksten

Som årerne gik, begyndte jeg nogle gange at have flere par cowboybukser på, på samme tid. Det strammede så dejligt, og gav den samme følelse af at noget trygt og samtidigt ydmygende som toiletpapiret havde givet i ”fritten”. Tror kun jeg blev opdaget i det én gang, af min fars kone. Det var meget skamfuldt at blive grebet i at have flere par bukser på, og blive sendt op for at tage det ene par af. 

Jeg fik lige en strøtanke her. Det er sjovt som et barn godt ved når noget er lidt ”forbudt” og skamfuldt. I min alder af 7 år er jeg ret sikker på at jeg aldrig havde fået at vide noget af det jeg gik rundt og lavede i smug, var ”fy fy”. Det vidste jeg bare…

Jeg mindes en dag hvor jeg, i en leg, var blevet bundet til et stort træ i haven. Hende jeg legede med kastede et glas vand efter mig. I virkeligheden ville jeg jo gerne være våd, men det var jeg ubevidst også klar over at jeg ikke bare sådan kunne vise. Så jeg gjorde hvad jeg kunne for at flytte mig og undgå vandet.

Det samme har gentaget sig flere gange siden hen. Senere i folkeskolen fik jeg på forskellig vis bragt mig i situationer hvor pigerne mente jeg skulle have buksevand. Men jeg strittede altid så meget imod at de gav op. Jeg undres ved den åbenlyse konflikt i mig selv mellem virkeligt gerne at ville have buksevand og at stritte imod så det ikke sker. Jeg ser nu at det var min skam der har gjort at jeg måtte vise omverden at jeg bestemt IKKE skulle have våde bukser!

Som voksen

 Som voksen har jeg stadig min fetich for både jeans og våde jeans. Jeg mindes et projekt på en tidligere arbejdsplads, hvor vi byggede den første webshop til en kendt butikskæde. Her lovede direktørens assistent mig buksevand når vi fik den første ordre. Hun lagde helt sikkert noget andet i det end jeg gjorde. For jeg var helt rundt på gulvet af den trussel i flere dage. Da webshoppen endelig gik i luften og den første ordre kom, blev mit største dilemma om jeg skulle tage skiftetøj med på arbejdet. På den ene side ville det jo være frækt for mig at rende rundt med våde bukser på arbejdet, på den anden side ville jeg ikke stå ved det. Til min store skuffelse fik jeg aldrig den lovede buksevand.

 Det er sjovt som hjernen fungerer der. For man ser jo altid verden med ens egne øjne, og andre med deres. Så fordi jeg lægger noget frækt i ”buksevand”, var jeg helt sikker på at det kunne alle andre se – og netop dét er skamfuldt. 

Men andre ser jo slet ikke det jeg gør. De ser det med deres øjne, og har ret sikkert en helt anden opfattelse af hvad der er sjovt ved fx buksevand. For dem er det højst sandsynligt bare en prank og hylende morsomt.

Ved at anvende og udfylde et såkaldt seksualiseringsskema, viser der sig interessant nok nogle mønstre der passer godt sammen med mine oplevelser i barndommen og mine nuværende seksuelle lyster og øvrige mønstre.

Jeg ser hvordan det at jeg har været meget alene og fået for lidt opmærksomhed som lille, gjorde at jeg identificerede mig med Ivan Olsen og jeg på en måde ”arvede” en del af de følelser den stakkels dreng måtte have haft. Jeg fik ubevidst tillagt vandet, bukserne, tvangen og ydmygelsen en seksuel betydning. 

Det er nu tydeligt for mig, at ved at være ærlig og formå at kommunikere med sin partner omkring hvad man godt kan lide, hvad ens seksuelle lyster i virkeligheden betyder og repræsenterer, gør at man får mere af det man gerne vil have.

Med ærlighed kommer man mest!

Citat: Michael Fray, 2019

 

Kom til Erotic World i Arena Randers samt Valby Hallen – København hvor du kan høre Michael Fray foredrag.
Se program og køb billetter på www.eroticworld.dk 

Denne artikel er skrevet af Michael Fray for Erotic World